Fokus på kerneopgaven

At have fokus på kerneopgaven er et meget brugt udtryk – men hvad menes der egentligt med det og hvordan kan det gøres?

​

Kritikkere har udtrykt, at et fokus på kerneopgaven er en forsimplingslogik i en hverdag fyldt med mangeartede opgaver. Men i KURS NU tænker vi, at denne argumentation bygger på en unuanceret opfattelse af begrebet kerneopgaven.

​

Kerneopgaven i det pædagogiske arbejde vil altid være fokus på borgeren og de specifikke udfordringer der gør, at netop denne borger har brug for en indsats fra andre mennesker. Det vil sige, at i KURS NU’ opfattelse vil fokus på kerneopgaven – altså borgeren, give retning for den menneskelige vinkel og frasortere det utal af kontrolopgaver, som New Public Management har fået indført på det sociale område. Kontrolopgaver, der skulle sikre den bedste indsats i f. t. den enkelet borger, men som i stedet er en tidsrøver i f. t. den konkrete kerneopgave: At sikre borgeren det bedste liv ud fra de vilkår den enkelte er underlagt – vilkår, som kan være handicaps af forskellige karakter fra fysiske til psykiske o.s.v.. Altså vil kerenopgaven være styret af værdierne i det sociale arbejde i f. t. den enkelte borger og ikke i f. t. en organisations ønske om effektivisering og ensgørelse af indsatsen.

​

Hvordan kommer dette fokus så til udtryk i det daglige arbejde? Det sker gennem samarbejdet med den enkelte borger omkring samskabelse af udvikling i spændfeltet mellem det ønske, borgeren har og de krav, der er opstillet fra anbringende myndigheders side i f. t. netop denne borger. Altså skal den pædagogiske indsats foregå i krydspresset mellem borgerens behov på den ene side og de politiske ambitioner på den anden side. 

Dette medføre selvfølgeligt en flersidig og kompleks opgave, som kun kan løses i et tæt samarbejde med den enkelte borger. Og herigennem vil der blive stillet store krav til den enkelte socialarbejder, idet vedkommende er nødt til at forstå, hvad borgeren forstår og ønsker – og samtidigt kunne gøre rede for, hvad der vil være godt for borgeren – set i socialarbejderens perspektiv. Og i dette møde med borgeren og gennem dialog omkring ”kerneopgaven”, skal der opnås forståelse for / enighed om ”mødets karakter” og hvad kerneopgaven i netop denne situation vil være og hvordan der kan arbejdes på denne.

​

Dette kræver meget af den enkelte socialarbejders kompetencer – nemlig både at have de fornødne færdigheder til at kunne indgå i en reel dialog med borgeren samtidig med, at holde fokus på ”det vigtige” netop i f. t. denne borger. Og her skal socialarbejderen have den nødvendige ”fingerspitzgefühl” / dømmekraft i f. t. at kunne vurdere netop denne konkrete situation.

Det kræver, at medarbejderen har forståelse for sig selv og sine egne kvaliteter og udfordringer og samtidigt kan træde i karakter og dog være åben for borgerens ideer og ønsker. Og at vedkommende endeligt har færdighederne til at kunne samtale med borgeren på en ligeværdig, udviklende og betryggende måde.

​

Det vil sige, at definitionen på at holde fokus på kerneopgaven er kompleks, idet kerneopgaven altid er til fortolkning / revidering / forhandling og det kræver et godt overblik over borgerens situation, ressourcer og de ønsker, der fremgår af borgerens handleplan samtidig med en viden om egne kapaciteter og udfordringer.